Uvejret: Mange væltede træer - skypumpe rev taget af landejendom ved Skanderborg

Det kraftige uvejr har givet en del væltede træer i hele Sydøstjyllands Politikreds, der strækker sig fra Skanderborg i nord til Kolding og Fredericia i syd. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen, til Dagens.dk.

Værst gik det dog ud over en landejendom ved Hørning. En skypumpe kom nemlig forbi og rev den ene side af taget af huset og den ene spids af gavlen, skriver TV2 Østjylland.

Følg vores nye vejr-gruppe på Facebook - tryk her

Husejeren mistede også et drivhus og et legehus til den hvirvlende vandal. Et træ væltede ud over vejen og blokerede derefter for al trafik.

Skanderborg Brand og Redning blev sendt til stedet og fik grene beskåret og til sidst flyttet træet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Men skypumpen fortsatte sin færd til den anden side af søen på Skanderborgsiden. Her væltede endnu et træ, som også blokerede vejen. Den fik Skanderborg Brand og Redning også fjernet.

Dagens Gossip