Uventet fældning af træer i Vamdrups bymidte skaber forundring

Årets julebelysning er røget i Vamdrup. I hvert fald så smuk og dekorativt som byen ellers er kendetegnet for. Kolding Kommune har nemlig her til morgen fældet en stor del af de træer i bymidten og i hovedgaderne som belysningen om kort tid skal hænges op på, skriver Vamdrup Netavis.

Fældningen har skabt både forargelse og forundring i byen. Flere vrede borgere stiller spørgsmålet: Hvis træerne absolut skulle fældes, kunne det så ikke have ventet til efter jul?

Eksempelvis er alle træer fældet inde i rundkørslen, ligesom flere måtte lade livet både på Torvet, i Nørregade, Vestergade og Søndergade.

- Det er simpelthen ikke godt nok. I første omgang troede vi, at der var tale om hærværk. Ingen har vidst noget som helst om at træerne var syge og skulle fældes, og da jeg ringede ind til kommunen var der tilsyneladende heller ikke nogen officielt hos kommunen som var klar over, hvad der var gang i, siger en dybt rystet og forarget formand for Vamdrup Handelsforening, Per Tonnesen, til Vamdrup Netavis.

Bliv ven med Dagens Kolding på Facebook - Altid gratis nyheder

Han kræver i øvrigt efter det passerede bedre kommunikation mellem kommunen, handelsforeningen og byforum, om hvad der frem over skal ske i bymidten så kedelige gentagelser kan undgås.

- Det er rigtigt, at vi har fældet 29 træer i byen, der alle var så medtaget af barkskader og råd at de var enten døde eller døende. Vi vil genplante træerne sammen med de 18 tomme plantehuller der er opstået som en følge af tidligere års træfældninger i midtbyen. Der bliver således plantet 37 nye træer i Vamdrups bymidte. De nye træer bliver af sorten lind ”Tillia vulgaris ’Pallida’ – kejserlind. Det er den træart, der allerede står enkelte steder i bymidten. Arten er velegnet til kraftig beskæring så det er meningen at træerne med tiden skal ”sporebeskæres” som de gamle træer blev, forklarer den ansvarlige for fældningen af træerne i bymidten, Skov- og landskabsingeniør, Michael Thornbjerg Nielsen.

Hvorfor træerne skulle fældes her lige før julebelysningen skal hænges op?

- Det er fordi, at der bevilget ekstra penge til grønne områder og bytræer som skal bruges inden årsskiftet og fordi nye skal ud fra planteskolerne og ny skal plantes her i efterårsmåderne, siger Michael Thorbjerg Nielsen.

Han erkender, at taget julebelysningen i betragtning, så er tidspunktet for fældningen nok ikke det bedste.

Han forklarer dog, at selv om der kommer nye træer ret snart, så må de ikke belastes med julebelysning de første to år.

Dagens Gossip