V: Skoler skal stille større krav til forældre

Fremover skal skoler over hele landet formulere tydeligere spilleregler og forventninger til elevernes forældre for at styrke samarbejdet mellem skole og hjem – i hvert fald hvis det står til Venstre, der ved folkeskoleforhandlingerne i aften vil bringe et ønske om øgede krav til forældreansvar på bordet, skriver Berlingske.

Ifølge partiets folkeskoleordfører Karen Ellemann (V) handler det ikke om, at politikerne centralt skal stille krav, det skal derimod gøres af skolebestyrelserne lokalt.

»Formuleringerne i loven om samarbejdet mellem skole og hjem er i dag for vage. Heldigvis er der masser af gode eksempler på skolebestyrelser, der har søsat initiativer på det her område, men vi vil sikre, at det fremgår langt tydeligere i lovgivningen, at en skolebestyrelse skal arbejde mere målrettet med forventningsafstemningen. At man tør og gør sig den ulejlighed at tage diskussionen om forældrenes ansvar,« siger Karen Ellemann.

Hun peger på, at det naturligvis kan handle om, at forældre skal sende deres børn afsted i skole »undervisningsparate«, altså at de har lavet lektier, er kommet i seng i ordentlig tid, har fået morgenmad osv. Derudover ser hun et potentiale i i højere grad at udnytte forældre som ressourcer i skolen og undervisningen. Forældre kan måske modtage elever i virksomhedspraktik på deres arbejdsplads, eller de kan inddrages eller stå for såkaldte timeløse fag som trafik- og færdselslære.

»Noget kunne tyde på, at kløften mellem skole og hjem nogle steder er bekymrende stor, så tydeligere rammer og spilleregler ville hjælpe meget,« siger V-ordføreren.Forældre venter på initiativ fra skolen

I forældreorganisationen Skole og Forældre er formand Mette With Hagensen enig i, at der kan gøres langt mere ud af samarbejdet med forældrene. Hun savner mere viden om og forskning i forældreinddragelse og fastslår, at initiativet må komme fra skolerne.

»Skolen må som den professionelle tage initiativet og informere om, hvordan vi som forældre kan hjælpe og gøre det bedst for vores eget barn, for klassen og for skolen. Vi mangler de gode eksempler på, hvordan vi eksempelvis bedst støtter op om lektier. Det handler om at formidle viden til os som forældre, så vi på den baggrund kan se på, hvordan vi gør derhjemme. Eksempelvis at børn er bedre motiveret til at blive undervist, hvis de har cyklet til skole og altså har motioneret,« siger Mette With Hagensen.

Også formand Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening er positiv. Han tvivler dog på, om lovgivning er den bedste vej til et styrket forældresamarbejde.

»Der er et stort uudnyttet potentiale i forældrenes opbakning til deres børns skolegang, for det er nok den faktor, der har allermest betydning for børns indlæring. Jeg tror godt, at man rundt omkring kan opleve noget berøringsangst med emnet, så det er en god idé at gøre det til en kerneopgave for skolebestyrelserne, så det er forældrenes egne respræsentanter, der er primus motor,« siger lærerformanden.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ønsker ikke at kommentere Venstre-forslaget uden for forhandlingslokalet. Samme holdning har den socialdemokratiske folkeskoleordfører, Troels Ravn, der dog understreger, at en udvikling af samarbejdet mellem forældre og skole allerede er et element i regeringens folkeskoleudspil.

»Det er ikke fremmed for os at tænke i den retning, og med mine 30 års anciennitet i folkeskolen, ved jeg, at det er meget væsentligt, at skole og forældre er præcise omkring hinandens rolle og ansvar,« siger Troels Ravn.

Dagens Gossip

Dagens TV