Våbensag mod 71-årig mand starter i retten i Sønderborg i dag

I dag kommer en af de otte mænd, der har siddet varetægtsfængslet for besiddelse og salg af en meget stor mængde ulovlige våben, for retten i Sønderborg.

Tidligere har to af mændene fået hver to års fængsel. I dag er det så en 71-årig våbensamler fra Aabenraa-området, der er tiltalt. Sigtelsen lyder på overtrædelse af våbenloven ved foruden at have en stor samling lovlige våben også at have været i besiddelse af tre rifler, 11 pistoler, to revolvere og ikke under 2633 stykker ammunition, som ikke var lovligt.

Anklagemyndigheden anser det for en skærpende omstændighed, at den 71-årige også har videresolgt 10 ulovlige våben til andre og på den måde bragt dem i cirkulation. Anklagemyndigheden vil derfor kræve omkring tre års ubetinget fængsel. Straframmen er på fra et til seks års fængsel.

Dagens Gossip

Dagens TV