Væbnet røveri: Mand truede sig til kontanter i Rema 1000

Rema 1000 i Jyllandsgade i Ringsted var torsdag aften ved 21-tiden udsat for væbnet røveri.

En 40-60-årig mand gik ind i butikken og her viste han en kniv til butikspersonalet. Han bad dem om at udlvere kontanter. Da han havde fået penge, stak han af til fods.

Røveren beskrives som 40-60 år og dansk af udseende. Han var iført en sort jakke, lysegrå jeans og en sort hue med blå vandrette striber. Han bar briller og medbragte en Fakta-pose.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- & Vestsjællands Politi på 1-1-4.

 

Dagens Gossip