Væbnet røveri mod Dagli'Brugsen i Korsør

Dagli'Brugsen på Stibjergvej i Korsør var i aftes udsat for væbnet røveri.

Ved 19.50-tiden kom to mænd af udenlandsk herkomst ind i butikken. Med en kniv og en pistol truede de sig til et kontant beløb. Herefter stak de af, oplyser Sydsjællands- & Lolland-Falsters Politi.

Mændene var iført mørkt tøj og var maskerede.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på 1-1-4.

Dagens Gossip