Væbnet røveri mod Dagli'Brugsen i Skødstrup

Dagli'Brugsen på Kløvervangen i Skødstrup var i aftes udsat for røveri.

Ved 20.40-tiden kom en mand ind i butikken. Med en kniv truede han ekspedienten, der udleverede et kontantbeløb fra kasseapparatet. Herefter løb røveren i ukendt retning.

Gerningsmanden beskrives som dansker, lys i huden, 180-190 centimeter høj, lang i ansigtet og stor næse. Han var iført en hue, sort jakke, hængerøvsbukser - formentlig af mærket Karl Kani og han var tildækket i ansigtet til lige under næsen. Han medbragte en sort sportstaske og en lang kniv.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip