Væbnet røveri mod Fakta

Fakta på Østre Brøderupvej i Tappernøje blev i aftes klokken 21.10 udsat for et røveri.

To maskerede mænd kom ind i butikken og truede de ansatte med kniv og de blev beordret til at lægge sig ned på gulvet, hvor de blev sparket i hovedet.

Fakta er en pengeløs butik og det fandt røverne hurtigt ud af og stak af i ukendt retning.

Den ene røver beskrives som 20-25 år, 180-185 centimeter høj og muskuløs. Han var iført en lysebrun vindjakke med hætte, sort hue, sort halstørklæde, mørke bukser og hvide kondisko.

Den anden beskrives som 20-25 år, 180-185 centimeter høj, muskuløs og bar briller. Han var iført en sort kasket, sort tørklæde, lys hættetrøje med lynlås, hvor der var to bogstaver på hver side "DA DA". Desuden var han iført mørke bukser og mørke sko og bar på en sort rygsæk med en stribe på tværs.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV