Væbnet røveri mod Kiwi i Ølgod

Skrevet af Elo Christoffersen

22/01/2013

Mest læste i dag

Kiwi Minipris på Torvet i Ølgod var i aftes udsat for et væbnet røveri.

Kort før klokken 22 kom to mænd ind i butikken og med hver deres pistol truede de ekspedienten til at udlevere et kontantbeløb, samt nogle kartoner cigaretter, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen, til dagens.dk.

Røverne stak af fra stedet til fods.

De beskrives som henholdsvis dansk og udenlandsk af udseende, cirka 18 år og 180 centimeter høje. De var iført mørkt tøj, sorte elefanthuer og de havde begge en pistol på sig.

Oplysninger i sagen kan gives til Syd- & Sønderjyllands Politi på 1-1-4.