Væbnet røveri mod Slagelse Biludlejning

Slagelse Biludlejning på Valbyvej i Slagelse var i går formiddag udsat for røveri.

En mand ankom ved 10.20-tiden til forretningen, hvor han bankede på en rude i en aflåst dør med en pistol. Ruden blev knust, og en medarbejder låste døren op. På dårligt dansk truede røveren medarbejderen med pistolen til at udlevere et kontant beløb, som blev lagt i en lyserød metaldåse. Røveren forsvandt herefter fra stedet i ukendt retning.

Røveren beskrives som mand, udenlandsk udseende, cirka 20 år, 165-170 centimeter høj, spinkel af bygning. Han var iført en mørk jakke med hætten over hovedet, et sort/rødt halstørklæde med gul kant bundet om munden, mørkt joggingtøj og mørke handsker.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiv hører gerne fra vidner, der har oplysninger i sagen.

Dagens Gossip

Dagens TV