Væbnet røveri mod supermarked

Et supermarked på Bjælkevangen i Lyngby blev i aftes kort før klokken 21 udsat for væbnet røveri.

To mænd kom ind i forretningen, hvor de med kniv truede personalet til at udlevere kontanter og klippekort, hvorefter de kørte fra stedet i en mindre bil.

Gerningsmændene beskrives begge som udlændinge. Den ene var 180-185 centimeter høj og var iført en sort jakke med hætte,vgrå jeans, sorte sko med svag spids og hvide arbejdshandsker med blå knopper.

Den anden røver var iført en mørk jakke, sorte joggingbukser, grå arbejdshandsker.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip