Vægttab gør dig ikke lykkeligere

Skrevet af Aller Media

04/11/2013

Dagens topnyheder

Der er masser af grunde til, at tallet på vægten helst skal blive mindre. De fleste vil gerne i bedre form, generelt blive mere sunde eller være slank på en speciel mærkedag.

Men har du planer om at tabe dig for at blive lykkeligere, så er det nødvendigvis en lavere vægt, der er midlet ifølge en ny undersøgelse foretaget af britiske tøjkæde So Fabolous, der sælger dametøj i store størrelser.

I undersøgelsen svarede 2000 kvinder på spørgsmål om deres nuværende størrelse, lykke og selvtillid i forhold til deres krop.

Få otte lette tips til vægttab på IN.dk

Vægten ændrer intet

Resultatet var, at 49 procent af kvinder med en vægt, der havde svinget over de seneste år var lykkeligst i en størrelse 44.

Samtidig ville 52 procent af kvinderne i størrelse 32 foretrække at være mere kurvede, mens kvinder i størrelse 36-40 var mere kritiske omkring deres kroppe end kvinder i større størrelser.

- Det er ikke ydre opnåelse af et eller andet mål, der gør os lykkelige. Du tror, at du automatisk vil ændre dit liv på en meningsfuld måde, men det er meget muligt, at dit liv stort set forbliver det samme, siger den amerikanske psykolog Andrea Bonior til Women’s Health.

Få lykken ind i vægttabet

Det er i langt højere grad forholdet til dine nærmeste, balancen mellem arbejde og privatliv og din generelle helbredstilstand, der afgør om du er lykkelig.

- Det er fordi din lykke ikke afhænger – og ikke bør afhænge – af din vægt. Tit og ofte foregår der andre ting, som vil gøre dig ulykkelig, siger psykologen.

Derfor er det ifølge eksperten vigtigt, at lykke bliver en del af dit personlige mål om at blive sundere.

- Ja, du kan afgjort gøre ernæring og sundhed til mål. Men få dem ikke til at handle om at opnå en bestemt størrelse, siger Andrea Bonior.

Læs hvorfor ernæringseksperten mener, at du bør droppe slankekuren på IN.dk

En god ide kan i stedet være at finde sunde opskrifter, du nyder at lave, eksperimentere med forskellige træningsrutiner indtil du finder den rigtige eller købe flot træningstøj, der får dig til at føle dig godt tilpas.

Af Juliane Olsen, IN.dk/Newsdesk,  Aller Media