Siden foråret har de danske byråd kunnet kræve, at op til 25 procent af boligerne i nye byområder bliver almene, men det vil regeringen bremse som en del af en ny vækstplan.
Og det tiltag udløser kritik fra flere sider.
- Det her er en katastrofe for studerende, erklærer Yasmin Davali, som er formand Danske Studerendes Fællesråd, i en pressemeddelelse.
- Lige nu er der en kæmpe boligmangel for studerende, og det bliver værre og værre år for år, forklarer hun og uddyber:
- Det vil betyde, at det i de kommende år vil blive endnu vanskeligere for studerende at få tag over hovedet og derved mulighed for at fokusere på deres studier.
Muligheden for at kræve almene boliger blev indført af den tidligere SR-regering sammen med Enhedslisten og SF i slutningen af februar.
Men det tiltag får kun en kort levetid, hvis det står til Venstre-regeringen, der vil afskaffe muligheden som en del af den vækstplan, der er blevet præsenteret mandag.
- Regeringen mener, at en blandet boligsammensætning i byerne er ønskelig, men det bør kunne nås ad frivillighedens vej, konstateres det i udspillet, hvor modviljen mod kravmuligheden forklares:
- Det betyder, at en grundejer skal sælge sin grund til en af de almene boligorganisationer, hvis ejeren ønsker at ændre anvendelsen af grunden fra erhverv til nyt boligbyggeri.
- Det kan medføre, at grundejeren må sælge grunden til en lavere pris, skriver regeringen.
Men hos Enhedslisten mener man, at det vil skabe "byer for de rige".
- Løkke-regeringen vil med dette forslag skabe mere ulighed på boligmarkedet. Vores byer risikerer at udvikle sig til rigmandsghettoer, sådan som vi har set det i andre europæiske storbyer, skriver finansordfører Pelle Dragsted i en pressemeddelelse.
Hos SF har boligordfører Jacob Mark lignende indvendinger:
- Når regeringen er med til at fjerne den lov, der gør det lettere at bygge billige boliger, så vil det have meget store konsekvenser for helt almindelige mennesker, der ikke har råd til at betale en høj husleje, skriver han i en pressemeddelelse.
/ritzau/
