Vækstplan lemper kontrol af virksomheder

Skrevet af admin

16/12/2013

Dagens topnyheder

Virksomheder skal fremover reguleres efter, hvor meget de forurener, ikke efter, hvor meget de producerer.

Det fremgår af regeringens vækstplan for fødevarer, oplyser miljøminister Ida Auken (SF).

- Vi vil gøre livet nemmere for virksomhederne. De skal selvfølgelig stadig leve op til miljøkravene, men virksomhederne får nu hurtigere og mere fleksible miljøgodkendelser slagtes, siger Ida Auken i en pressemeddelelse.

Virksomheder godkendes fra 2015 ved udledning. Et mejeri kan producere mere mælk, så længe mejeriet ikke udleder mere spildevand.

Regeringen vil undvære fire af fem miljøgodkendelse. 5800 virksomheder skal have en miljøgodkendelse. Der laves årligt 500 nye godkendelser.

De 800 største virksomheder får en individuel miljøgodkendelse, mens sagsbehandlingen skal lettes for hovedparten af 5000 andre virksomheder.

Regeringen indfører standardiserede miljøkrav, så virksomheder kan sende en anmeldelse i stedet for en ansøgning om miljøgodkendelse. Så tjekker myndighederne, at virksomheden følger kravene ved det første tilsyn, når virksomheden har fået grønt lys.

Der skrives først branchebekendtgørelser for biogasanlæg og korn- og foderstofvirksomheder. Reglerne skal virke fra 2015.

/ritzau/