Vælgermøde på New York City

Et af Koldings sidste gammeldags værtshuse, New York, lægger på fredag lokale til en lille hyggelig valgmatiné.

Her vil Dansk Folkepartis byrådskandidat, Martin Peyrath, komme og fortælle om sine politiske ideer for Koldings fremtid og svare på spørgsmål.

I forbindelse med byrådsvalget for fire år siden, var det Jørn Pedersen fra Venstre der var inviteret til, at holde vælgermøde på New York. Men denne gang er det altså Martin Peyrath, der er inviteret indenfor på et af de sidste værtshuse, hvor en øl og en cigaret stadig kan nydes samtidig.

- Jeg synes det er en god ide, at komme rundt forskellige steder og tale med interesserede. I forbindelse med dette valg har jeg både været på Cafe Paraplyen, på Realskolen, i forsamlingshus og nu altså på New York i Låsbygade. Det giver rigtig mange indtryk og ideer fra mange meget forskellige mennesker, siger Martin Peyrath i en pressemeddelelse.

Arrangementet starter klokken 17.

Dagens Gossip