Vælgerne: Vilhelmsen klarer sig dårligst

Det viser en ny måling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk blandt 1.056 politisk repræsentativt udvalgte danskere over 17 år.

Mens topscoreren på ministerholdet finansminister Bjarne Corydon (S) får et femtal på en skala fra nul til ti, må SF-formanden efter et halvt år som minister tage til takke med 2,9. Hendes direkte modstander ved formandsvalget i oktober 2012 sundhedsminister Astrid Krag indtager en 11. plads med 3,8.

Over for Altinget.dk slår politisk ordfører Jonas Dahl (SF) fast, at partiet har den helt rigtige formand, og at hun skal have tid til at finde sig til rette som minister. Men han erkender samtidigt, at der er plads til forbedringer.

»Det er da en skuffende måling for os. Det er det også, når man ser på ministerholdet generelt. Jeg synes ikke, at den afspejler den indsats, der er ydet, og de resultater, der er opnået, også fra erhvervs- og vækstministerens side. Men vi tager målingen til efterretning. Der må være noget, som vi ikke har gjort godt nok, når vi ligger så dårligt,« siger Jonas Dahl til Altinget.dk.

Dagens Gossip