Væltet lastbil spærrer morgentrafik

Skrevet af admin

03/08/2016

Mest læste i dag

En væltet lastbil kan betyde ventetid for bilister og andre trafikanter, der onsdag morgen skal fra Køge Bugt Motorvejen videre i nordgående retning mod Ballerup eller Taastrup. Det oplyser Vejdirektoratet.

- Bilister med retning mod København eller Albertslund bliver ikke generet af uheldet, understreger Vejdirektoratets pressevagt klokken 6.25.

På det tidspunkt havde uheldet endnu ikke skabt trafikøer, men det kan komme, lyder det fra pressevagten.

Redningsmandskab ventes at have ryddet op efter uheldet, der skete ved motorvejskryds Vallensbæk, tidligst ved 8-tiden. Tidligere lød skønnet på klokken 7.30.

Derefter skulle der igen være fri bane for bilister på Motorring 4 fra Ishøj mod Ballerup og Taastrup.

Ingen personer kom til skade, da lastbilen væltede, oplyser Københavns Vestegns Politi.

/ritzau/