Væltet trailer lukkede Storebæltsbroen mod Fyn

Storebæltsbroen lukkede torsdag formiddag for trafik i retning mod Fyn på grund af et trafikuheld.

Lukningen var kortvarig, selv om trafikinformationen hos Sund og Bælt i første omgang oplyste, at broen ville være lukket en times tid.

Det er kun i retning mod Fyn, at der var problemer. Broen kunne frit passeres, hvis man havde kurs mod Sjælland.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at det var en væltet trailer på højbroen mellem Sprogø og Sjælland ved den ene pylon, som var skyld i lukningen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV