Værd at vide om børnenes MGP

Melodigrandprix for børn blev for første gang holdt i 2000, hvor gruppen FemininuM vandt med sangen "Sort, sort snak".

Programmet kom i 2001 til at hedde MGP i stedet for det oprindelige navn Børne1erens Melodi Grand Prix.

MGP spredte sig til resten af norden, hvor den første konkurrence blev afholdt i 2002. Vinderen blev danske Razz, som vandt med sangen "Kickflipper".

I 2003 blev MGP-showet endnu større. I samarbejde med European Broadcasting Union (EBU) blev der holdt et Junior Eurovision Song Contest i Forum i København, hvor 16 europæiske lande var med.

I 2006 meldte Danmark, Sverige og Norge sig ud af Junior Eurovision. I stedet genoptog de MGP Nordic, som Finland blev en del af i 2007. MGP Nordic fortsatte frem til 2009.

MGP i 2016 har haft det højeste antal ansøgere nogensinde.

Tidligere vandt vinderen af MGP en pladekontrakt, men i dag får vinderen i stedet et coachingforløb, der varer et år.

Den yngste vinder af MGP blev kåret i 2015, hvor Flora Ofelia vandt med sangen "Du, Du, Du".

Kilde: DR, DR ULTRA, DR RAMASJANG, Berlingske, Ritzau.

/ritzau/

Dagens Gossip