Vaks 12-årig pige bankede indbrudstyv med baseballbat

En 12-årig pige fra Frederiks ved Viborg kunne forleden næsten gøre "Kevin" fra filmene "Alene Hjemme" kunststykket efter.

Pigen opdagede en indbrudstyv i hjemmet på Rønne Allé. Resolut greb hun et baseballbat og bankede tyven to gange med battet, skriver mja.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Først stod hun bag ham og slog ham på låret for at gøre opmærksom på, at hun var der, og da han vendte sig, slog hun ham i ansigtet, så han fik skader over højre øje. Det blødte fra tyvens øje og han valgte at stikke af fra stedet.

Den uheldige tyv beskrives som en mørk mand på 20-30 år, spinkel og 170-180 centimeter høj. Han havde en mørklilla skiundertrøje og en blå t-shirt på. En elefanthue med huller til øjnene dækkede hovedet. Desuden havde han flerfarvede handsker på.

Midt- & Vestjyllands Politi hører gerne fra vidner, der måske har set tyven. Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

Dagens Gossip