Vaks Facebook-bruger spottede stjålet varebil

Facebook kan bruges til andet end blot at synes godt om venners opslag.

Firmaet Dinnergames i Odense fik natten til lørdag stjålet sin varebil. På firmaets profil efterlyste man varebilen, der er en Mercedes Vito. Efterlysningen blev delt over 400 gange og i løbet af få timer havde mere end 10.000 personer set efterlysningen, skriver fyens.dk.

12 timer senere spottede en kvik Facebook-bruger den efterlyste varebil og kontaktede Fyns politi. Og mindre end en time efter havde Dinnergames fået deres Mercedes Vito tilbage, der dog havde fået nogle skrammer.

Dinnergames arrangerer blandt andet krimigåder som et indslag til firmafester.

Dagens Gossip