Valg 2013: Ulovligt at lægge sit kryds på Facebook!

Når krydset skat sættes i dag, må du ikke tage billede af stemmesedlen og lægge det på Facebook eller andre sociale medier.

Gør du det alligevel, bryder du valgloven fra 1989, oplyser Kommunernes Landsforening.

Nicoline Miller, chefkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriets valgenhed, siger:

- Vi har hemmelig afstemning i Danmark. Det skyldes, at vi ønsker frie valg, hvor ingen kan tvinge dig til at stemme eller købe din stemme, siger hun i en pressemeddelelse.

Læs også: Hvordan sætter jeg mit kryds på stemmesedlen

Lovens ord om »hemmelige valg« og lovteksten om selve valghandlingen hindrer, at eksempelvis ens Facebook-profil må pyntes med stemmesedlen.

- Loven er fra før, vi dokumenterede alt med mobilen. Gives der lov til at dokumentere din stemmeafgivning, så åbnes der også for muligheden for trusler eller salg af din stemme, siger Nicoline Miller og uddyber:

- Hvis en borger ikke vil bruge sin stemme, så kan en anden købe den, og her kan et foto være et bevis på, at man har gjort som aftalt. Det vil dog være svært for de valgtilforordnede at slå ned på det ved valgstederne, da fotograferingen typisk vil foregå i stemmerummet bag gardinet, siger hun.

Web-tv: Kvindelig lokalpolitiker smed tøjet i protest foran DR

Ifølge loven må man gerne sige til andre, hvem der har fået ens kryds, og man må såmænd også gerne fortælle det i en statusopdatering på for eksempel Facebook.

- Det beviser nemlig ikke, at du rent faktisk har stemt, som du siger, du har, siger Nicoline Miller.

Dagens Gossip