Valg: Så få kender navnene på politikerne i regionsrådene

Det er regionsrådene, der styrer sygehusene her i landet.

Men trods denne store opgave, så er det ganske få danskere, der kender politikerne i de fem regionsråd.

Det viser denne lille undersøgelse, hvor 100 borgere i Vest- og Midtjylland er blevet spurgt til, hvor meget de kender de folkevalgte.

Ud af de 100 personer, som blev spurgt i Aarhus, Randers, Viborg, Holstebro og Ringkøbing, kunne:

- En person nævne fem regionspolitikere.

- En person nævne fire regionspolitikere.

- Fem personer nævne tre regionspolitikere.

- 12 personer nævne to regionspolitikere.

- 40 personer nævne en regionspolitiker.

- 41 personer ikke nævne navn på en eneste regionspolitiker.

83 af de 100 personer sagde ja til, at de vil stemme til regionsrådsvalget 19. november. Ti personer sagde nej, mens syv svarede »ved ikke«.

/BNB

Hvor mange navne i dit regionsråd kender du?

Dagens Gossip