Valget til Kolding Ældreråd nærmer sig

Valget til Kolding Ældreråd, der repræsentere alle borgere i Kolding Kommune over 60 år i ældrepolitiskespørgsmål overfor blandt andet Seniorudvalget og Byrådet skal afvikles i oktober. Men det er nu kandidaterne skal melde sig.

- Jeg vil varmt opfordre alle, over 60 år som interesserer sig for seniorområdet og gerne vil arbejde med, at forbedre og udvikle området, til at overveje, at stille op. Vi har brug for, at have et velfungerende Ældreråd i Kolding, siger formand for Seniorudvalget, Søren Rasmussen (DF).

Ældrerådet består af 13 medlemmer, som alle er fyldt 60 år. Medlemmerne modtager diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse.

Valget finder sted i perioden fra omkring 1. oktober. Her får alle over 60 år i kommunen et brev med nærmere information. Der kan stemmes både digitalt (via computer) og per brev. Den 20. oktober slutter den digitale afstemning og senest den 21. oktober skal kommunen have modtaget brevstemmen. Den 24. oktober tælles stemmerne op og resultatet offentliggøres.

Kandidaterne skal vælges for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017.

Dagens Gossip

Dagens TV