Valgfuser: Dovne Robert fik dovent valg

Med det dækkende listenavn "Dovne Robert" havde Robert Nielsen, kendt som Dovne Robert, håbet på at få en plads i byrådet i Københavns Kommune. Men sådan skulle det ikke gå for den udskældte, arbejdersløse debattør.

Det krævede 4000 stemmer for Robert at slippe gennem nåleøjet til byrådssalen, men kun 539 vælgere satte kryds ved Dovne Robert.

LÆS OGSÅ: Her er kommunalvalgets frækkeste kandidat

I går aftes via en besked på hans kampagneside inviterede Robert ellers alle til valgfest.

"Det har været sjovt og spændende at stille op til Kommunalvalget, og nu vil jeg slutte kampen med et brag af en fest! Og DU skal da være med! (uredigeret)", skrev Robert Nielsen.

Robert har endnu ikke kommenteret på valgresultatet.

Grunden til den arbejdsløse Robert valgte at stille op, skyldes, at han ikke føler, at de nuværende venstreorienterede kommunalpolitikere repræsenterer ham.

Andre alternative kandidater i København fik heller ikke et indbringende valg.

- Kærlighedspartiet fik 902 stemmer.
- Hampepartiet fik 763 stemmer.
- Piratpartiet 688 stemmer.
- Naturpartiet 311 stemmer.
- Partiet Lavere skatter og afgifter 196 stemmer.
- Parcelhuslisten 152 stemmer.
- Den lille mand og krigsveteranerne 89 stemmer.
- Højhuset 75 stemmer.
- Sunshinepartiet 62 stemmer.

Dagens Gossip