Valgguf: Stem ved valget og vind 250.000 kr.

Skrevet af Sol Stoffregen

29/10/2013

Dagens topnyheder

Et nyt og usædvanligt tiltag skal lokke flere danskere op ad sofaen og hen til stemmebåsene, når kommunalvalget raser den 19. november.

Konceptet er enkelt: Brug din stemme til kommunalvalget og vind 250.000 kroner - helt skattefrit.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Bag tiltaget står Ugeavisen Esbjerg og ni virksomheder i Esbjerg, som i dag lancerer en landsdækkende kampagne "Stem & vind" med fokus på, at alle danskere bør gøre brug af deres stemmeret og tage del i nærdemokratiet. Det skriver DR.

- Den svage interesse for de lokale valg er respektløs og trænger til at blive sat på spidsen, så derfor giver vi alle, der bruger deres stemmeret muligheden for at vinde en kvart million kroner, siger administrerende chefredaktør ved Ugeavisen Esbjerg, Erik Haldan, til DR P4.

LÆS OGSÅ: Kommunalvalg 2013: Valgplakater er overraskende vigtige for kommunalvalg

Ved sidste kommunalvalg satte 6 ud af 10 vælgere kryds på stemmesedlen.

For at være med i jagten på den kvarte million kroner skal du både stemme den 19. november og deltage i en sms-konkurrence.  

LÆS OHGSÅ: Ruth Evensen stiller op til kommunalvalget på Lolland

150 ugeaviser vil i denne uge annoncere hvilken hjemmeside, man skal bruge for at få nærmere oplysninger om konkurrencen.

Der udtrækkes kun en heldig person, der løber med hovedpræmien på 250.000 kroner.