Der gik mere end en halv time, fra etapevinderen, Joaquim Rodriguez, krydsede målstregen, til den sidste store gruppe af ryttere endelig nåede toppen af Plateau de Beille.
I flokken af tunge sprintere og tempolokomotiver som Mark Cavendish, Alexander Kristoff og Edvald Boasson Hagen sad danske Michael Valgren, der blev ført i mål fire minutter indenfor tidsgrænsen.
- Jeg var aldrig rigtig nervøs. Jeg sad i så stor en gruppe med så store navne, at de aldrig ville tage os ud af løbet, selv om vi ikke nåede det. Ellers måtte de give mig dispensation, fordi jeg er sådan en flot fyr, siger Valgren.
Selv om der var overskud til en joke, lægger den talentfulde dansker ikke skjul på, at det kan være frustrerende at sidde i en grupetto, som det kaldes, når de tunge ryttere finder sammen for at kæmpe sig inden for tidsgrænsen.
- Jeg synes, det er hårdt. Jeg har ikke niveau til mere end at sidde i sådan en grupetto. Det er lidt ærgerligt, men det kan være, det kommer, siger Michael Valgren.
Sammen med resten af feltet oplevede han de ekstreme vejrudsving på 12. etape.
Det begyndte i bagende sol og temperaturer på den gode side af 35 grader og sluttede i øsregn og blot 16 varmegrader. Var rytterne ankommet til mål en halv time tidligere, ville de være blevet ramt af hagl så store som ærter.
Men Valgren var udmærket tilfreds med møgvejret.
- Det er ikke så rart at køre i varmen, hvor man sidder og er bange for at få hedeslag. Jeg ved ikke, om regnvejret er en fordel, men det er i hvert fald mere behageligt, siger han.
/ritzau/
