Valgren vinder Post Danmark Rundt

Post Danmark Rundt endte som en stor triumf for Michael Valgren, da etapeløbet sluttede søndag eftermiddag på Frederiksberg Allé.

22-årige Valgren, der tidligere på året blev dansk mester, kom efter 90 af de 175 kilometer med i et udbrud.

Til trods for en punktering 25 kilometer før mål fik han kørt sig op tilbage i udbrydergruppen, hvor han længe kæmpede med Lars Bak (Lotto-Belisol) om etapesejren. Den gik dog til italieneren Nicola Boem (Bardiana).

Valgren tog den samlede sejr foran holdkammeraten Manuele Boaro, der kom ind sammen med hovedfeltet.

/ritzau/

Dagens Gossip