Valutafond erkender fejl i græsk redningsaktion

Fejlene i redningsplanen betød, fremgår det af evalueringen, at valutafonden var nødt til at komme Grækenland til undsætning igen, mens landet sank ned i en dyb recession.

Ifølge evalueringen slækkede valutafonden på sine normale kriterier, da den første hjælpepakke blev sat i værk. Kravene blev sænket, siger valutafonden IMF, for at undgå at Grækenlands problemer bredte sig til øvrige lande i eurozonen.

Fondens vurdering af den græske økonomi kan »kritiseres for at have være for optimistisk,« fremgår det ifølge nyhedsbureauet AFP af evalueringen.

Selvom IMF påtager sig ansvar for det forfejlede redningsforsøg, skal en del af skylden også placeres hos Grækenland selv og hos EU, mener valutafonden.

Ifølge evalueringen af fondens indsats var det problematisk at koordinere med Europa-Kommissionen og den Europæiske Centralbank. Derudover fokuserede Europa-Kommissionen på overordnede europæiske hensyn, snarere end på situationen i Grækenland, fremgår det af evalueringen.

»Fondens erfaring og evne til at handle hurtigt i forhold til at formulere anbefalinger var kompetencer, de europæiske institutioner manglede,« står der ifølge nyhedsbureauet AFP.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip