Valverde overgiver sig: Kreuziger den rette vinder

- Roman [Kreuziger] var den rette vinder, sagde Alejandro Valverde efter løbet ifølge net-siden velonews.

- Roman lavede et godt ryk og slog os allesammen, sagde Team Movistar-rytteren, der kom ind blandt forfølgerne 22 sekunder efter vinderen og vandt spurten.

- I stedet for at være sur vil jeg hellere glæde mig over andenpladsen. Det viser, at jeg er klar til de kommende løb, sagde spanieren.

- Det var en kompliceret afslutning. Men jeg er meget, meget glad for andenpladsen. Det er et godt tegn for resten af ugen, sagde Alejandro Valverde med henvisning til, at den kommende uge både byder på Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège.

Dagens Gossip