Valverde vinder i Andalusien for fjerde gang

Skrevet af admin

21/02/2016

Mest læste i dag

For fjerde gang i karrieren vandt Alejandro Valverde søndag Tour of Andalusia. Den spanske veteran satte et afgørende angreb ind på femte og sidste etape og hentede tid nok til at sende Tejay van Garderen ned på den samlede andenplads.

På den 171 kilometer lange etape fra San Roque til Alto Penas Blancas kom Valverde over målstregen 25 sekunder foran hollandske Bauke Mollema og 48 sekunder foran Van Garderen fra USA.

Amerikaneren havde et forspring på 22 sekunder før etapen.

Bauke Mollema blev belønnet for sin indsats med løbets samlede tredjeplads.

/ritzau/AFP