Vamdrup Kino vil have plads til kørestolsbrugere

Vamdrup Kino skal gøres mere venlig for kørestolsbrugere. Det er der nu lavet en plan for, skriver Vamdrup Netavis.

Der skal blandt andet laves køreramper i forbindelse med en eksisterende branddør. Det handler om en udendørs permanent rampe, og en fleksibel rampe indvendigt, som skal kunne klappes op.

For at holde sig inden for lovens rammer skal projektet dog først vendes med brandmyndighederne.

Hvis det går igennem, som tænkt og planlagt, så vil der blive plads til fire kørestolsbrugere ad gangen foran de eksisterende stolerækker.

Dagens Gossip