Van Persie: Jeg har ventet længe på dette mesterskab

Selvom han i mange år har været betragtet som én af verdens topangribere, skulle der gå 29 leveår, før han vandt først sin Premier League-titel.

Men i sin første sæson for Manchester United sikrede Robin van Persie mandag aften klubbens 20. mesterskab hjemme på Old Trafford. Kampen sluttede 3-0. Alle tre mål blev sat ind af den hollandske målmager.

Efter kampen lød tonerne fra Queens velkendte sejrssang 'We Are the Champions', og midt i det hele stod han. Med armene over hovedet. Lettet og glad. Her er, hvad han sagde til en reporter fra engelske Sky Sports.

- Jeg er meget glad, men det er mærkeligt. Jeg har ventet så lang tid på denne titel. Det er en fantastisk følelse. Vi har fantastiske spillere. Vi har et fantastisk hold. Det er et mesterskab for os alle. Staben, trænerne, fysioterapeuterne. Og jeg synes, at det er fortjent, sagde Robin van Persie.

Robin van Persie skiftede i sommer fra Arsenal til Manchester United.

Dagens Gossip