Vand er overvurderet: Under dette maraton får du rødvin i drikkepauserne

Hvis tanken om at løbe et maraton aldrig har fristet dig, selvom alle dine løbetossede venner har forsøgt at overbevise dig om, at det bare er SKØNT for krop og sjæl at bruge sin søndag på at tilbagelægge 42 kilometer kuperet terræn, så kommer der her en nyhed, som måske alligevel kan vække din interesse for sporten.

Et nyt maratonløb i Glasgow kombinerer ifølge britiske Metro løbeturen med rødvin - og så er det pludselig ikke så hårdt at spurte rundt i en skov.

Ruten er 10 kilometer lang, og flere hundrede personer har allerede tilmeldt sig løbet, som finder sted 24. september.

Arrangørerne af maratonet har som mål at gøre det sjovt at løbe, og derfor har de indlagt flere drikkepauser undervejs, hvor deltagerne kan stoppe op og få sig en god slurk rødvin. Spørgsmål er så, hvor mange der reelt kommer i mål - men det er vist alligevel ikke det vigtigste her.

Du kan tilmelde dig HER.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV