Vandflyrute nærmere realisering

Planerne om en rute med vandfly mellem havnene i København og Aarhus lever i bedste velgående. Efter lang tids venten på myndighedernes godkendelse begynder projektets ophavsmand, Rune Balle fra Samsø Seaplanes, at kunne se lys for enden af tunnelen.

- DELTA er netop færdige med støjberegninger der er videresendt til Kystdirektoratet, der samler sammen på sagen og sender videre til Århus Kommune og Københavns Kommune. De har så to uger til at svare tilbage, og efter det burde vi have tilladelserne på plads. Det vil sige i løbet af ca. tre uger, fortæller Rune Balle til check-in.dk.

Hvis det holder stik, vil Danmark i den kommende sommer få sin første vandflyrute mellem landets to største byer.

Ombord ved Langelinie
Hvis vandflyruten en dag kommer i luften, er det planen at flyve 3-4 gange dagligt mellem havnene i Aarhus og København med en Cessna-maskine med plads til ni passagerer. De skal hver betale omkring 1.500 kroner for en enkelbillet.

Turen forventes at ville tage 45 minutter. I København vil der være ombordstigning fra en pontonbro ud for Den Kongelige Yacht Klubs pavillon på Langelinie, 100 meter nord for Den Lille Havfrue. Herfra vil flyet sejle ud i Øresund og starte mellem Trekronerfortet og havmøllerne på Middelgrunden.

I Aarhus er det planen at lægge til kaj i den yderste del af Østhavnen. Lufthavnsterminalen vil bestå af en pavillon, der nemt kan flyttes, hvis havnen ønsker at ”lufthavnen” skal placeres et andet sted på havnearealerne. Planen er at passagererne først behøver at være fremme to minutter før afgang, og betalingen skal ske via nettet eller mobiltelefon.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip