Vandmasser truer Prag

Søndag har tjekkiske soldater arbejdet på højtryk med at opføre metalbarrierer og stable sandsække, der skal holde vandet fra floden Moldau væk fra Prags historiske centrum, der huser flere bygninger fra middelalderen. Bystyret har ligeledes lukket flere undergrundsstationer og begrænset den offentlige transport.

»På grund af den aktuelle situation har jeg erklæret faretilstand i hovedstaden,« siger fungerende borgmester Tomas Hudecek ifølge Reuters.

Mindst en person har mistet livet, mens flere savnes på grund af oversvømmelserne i vestlige og sydlige dele af regionen Bøhmen, hvor flere områder er blevet evakueret, mens motorveje er lukket og togdriften indstillet.

Uvejret har også ført til oversvømmelser i nabolandet Østrig, hvor en person er blevet dræbt under et jordskred i byen St. Johan nær Salzburg. Yderligere to mennesker savnes, meddeler nyhedsbureauet APA ifølge Reuters.

Dagens Gossip