Vandsprøjt på statsministeren koster 40 dages fængsel

Den dømte mener dog selv, at det bare var en sjov spøg.

»Jeg syntes, at det var meget sjovt at sende en hilsen til hende fra Aarhus,« forklarede han under retsmødet ifølge ekstrabladet.dk og beskriver det som »en pludselig indskydelse«.

Statsministeren var omgivet betjente og livvagter, og hun blev ifølge en af livvagterne, der vidnede i retten, »meget bange«, mens han også selv troede, at der var tale om noget mere alvorligt end et vandsprøjt.

Det var statsministerens tale, der fik den 23-årige til at reagere, forklarede han.

»Der var et stort modsætningsforhold mellem Helle Thorning og publikum under hendes tale i Tangkrogen. Jeg syntes, at hun førte sig frem, og det blev jeg lidt provokeret af. Hun kom til Aarhus og troede, at hun var mere end andre,« sagde han ifølge ekstrabladet.dk.

Mens hans forsvarer ikke mente, at det var andet end en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, som kan udløse en bøde, slog anklageren fast, at der var vold med skærpende omstændigheder, fordi det var en person i offentlig tjeneste.

BNB

Dagens Gossip