Vandt slankeprogram med undervægt: - Måske gik jeg for langt

Hun startede med en kampvægt på 117,9 kilo, men med imponerende ildhu sled amerikanske Rachel Fredrickson over halvdelen af sin kropsvægt af under programmet The Biggest Loser. Det var nok til at vinde slankeprogrammet, men kritiske røster siger nu, at hun slet ikke bør være et forbillede. Selv indrømmer hun, at det tog overhånd for hende.

I de sidste tre måneder af programmet indtog hun dagligt 1600 kalorier - hvilket er ok, når man skal tabe sig. Samtidig trænede hun dog seks timer hver dag, og så begynder det at blive kritisk.

Læs også: Tre fif til at få motion nok

I finalen vejede Rachel Fredrickson kun 46,3 kilo. Da hun kun er 162,5 centimeter høj, giver det hende en BMI på 17,5, hvilket gør hende undervægtig.

- Mske blev jeg lidt for entusiastisk med min træning for at nå finalen, indrømmer hun til magasinet People.

Hun nægter dog, at hun har en spiseforstyrrelse.

- Jeg er meget, meget sund, lyder det.

Læs også: Kæmpe vægttab: Familie kan ikke genkende søn - se videoen

Hendes træner i programmet, Dolvett Quince, var dog chokeret, da hendes slutvægt blev afsløret.

- Det første, jeg tænkte, var, at det er bare for meget, siger han.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV