Vaner du ikke anede, du havde – og hvordan du ændrer dem

Denne artikel handler om, hvordan hjernen både er din bedste ven og fjende.

Vi er afhængige af vaner. Hvis vi hver eneste dag skulle genopfinde os selv og alt, hvad vi gør, ville vi i løbet af kort tid gå ned med stress og depression. Hjernen ville koge over.

Men på den anden side har vi som bevidste ledere, iværksættere og mennesker muligheden for at tage et skridt tilbage og iagttage vores ubevidste fejl – og hvordan vi kan ændre dem. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan arbejde med tre kraftfulde vaner, der i høj grad påvirker din dagligdag og dine handlemuligheder…

1. Vi elsker viden, vi har i forvejen
Når man studerer mennesker, der læser en avis, vil man iagttage glæden ved at læse en artikel om noget, man vidste eller mente i forvejen. Det gør én afslappet og tilfreds, og det samme gælder med de mennesker, vi omgiver os med. International forskning peger samstemmende på, at vi omgiver os med information, der matcher vores eksisterende meninger og viden, ligesom vi søger andre mennesker, der igen kan bekræfte os i, at vi har ret.

Meget af dette, som med et fint engelsk ord hedder ”confirmation bias”, sker ubevidst. Derfor er det ikke nødvendigvis noget, du gør bevidst, og din egen antagelse er måske, at jeg tager fejl. Men prøv at tage et skridt tilbage og lytte lidt højere: Gælder det ikke også dig?

Billedet på ovenstående er det, man kalder ”the frequency illusion”. Det er eksemplet med, at du køber en ny jakke, og pludselig ser du denne jakke over det hele. Det er vores hjerne, der skaber en illusion af, at disse hændelser har fundet sted flere gange i vores liv, selvom det rent faktisk ikke er tilfældet.

Det gælder altså både for oplevelser og viden, at vi søger tryghed og bekræftelse. Hvis du vil udfordre denne ubevidste tendens, med det formål at blive mere lydhør og åben for forandring, så handler det om aktivt at ville lytte højere (Listen Louder) til omverden og iagttage åbent og bevidst, hvordan det påvirker dig og gør din verden lidt rigere… efter du er kommet over det indledende ubehag J

2. Vi forstår fremtiden ud fra fortiden

Kirkegaard sagde, at livet skal leves forlæns, men forstås baglæns. Dette er så sandt, som det er sagt, men alligevel har vi mennesker en indbygget tendens til at ville forstå fremtiden ud fra fortiden.

Dette er ligeså ulogisk som det berømte forsøg med en række personer, der kaster en mønt, som enten kan lande på plat eller krone. Rent matematisk har du en 50/50 chance for at have ret i dit gæt. Det gælder uanset hvor mange gange, at mønten er blevet kastet, men alligevel viste forsøget, at forsøgspersonerne mente at der chancer for at ramme eksempelvis plat steg kraftigt, hvis mønten var landet på krone 20 gange i træk.

Det er nogle af de samme mekanismer, der er på spil, når vi prøver at forstå fremtiden ud fra fortiden. Eksempelvis hører vi ofte om kvinder, der ikke tør stole på deres nye fyr, fordi alle ekskæresterne havde været utro. Dvs. at fordi andre mænd har opført sig dårligt, så antager vores hjerne automatisk og ubevidst, at disse handlinger vil gentage sig på ny. Også selvom der ligesom med mønten ingen logiske argumenter er for, at dette skulle være sandt.

Det omvendte kan ligeledes være tilfældet, hvor ludomaner kunne være billedet på det menneskelige sind, der fejlagtigt tror, at det baseret på hidtidige hændelser kan forudsige fremtiden – altså: Hvis man først har vundet eller været lige ved at vinde, så må det samme ske snart igen.

Måden at arbejde med disse ubevidste psykologiske mekanismer og vaner er at minde sig selv og sine tanker om, at virkeligheden ikke forholder sig sådan. Fremtiden er pr. definition usikker og umulig at kontrollere. Frem for at se dette som en trussel, kan du træne din hjerne i at acceptere det faktum og lade tankerne, der forsøger at styre dine handlinger, forbliver tanker. Træd i stedet et skridt tilbage og træf beslutninger ud fra dine værdier og drømme frem for efter automattanker, der som regel tager fejl og misforstået forsøger at afkode fremtiden ud fra din fortid.

3. Vi tænker i stereotyper
De færreste vil nok bryde sig om det faktum, at vi tænker i stereotyper meget oftere, end vi egentlig går og tror. Et berømt eksempel viser imidlertid, at det er et faktum.

De to forskere Daniel Kahneman og Amon Tversky udførte tilbage i 1980’erne et berømt forsøg, hvor de beskrev en opdigtet person:

Linda er 31 år gammel. Hun er single, åben og godt begavet. Hun er uddannet i filosofi, og imens hun studerede, gik hun meget op i at bekæmpe diskrimination og social uretfærdighed. Hun engagerede sig også i anti-atomkraft demonstrationer.

Forskerne præsenterede nu forsøgspersonerne for denne opdigte personer, og bad dem om at vurdere hvilket af de to følgende alternativer, der var det mest sandsynlige:

1. At Linda er ansat i en bank.

2. At Linda er ansat i en bank og samtidig aktiv i feminist-bevægelsen.

Nu skal vi holde tungen lige i munden. Faktum er, at hvis svar nummer to er sandt, så er svar nummer et pr. definition også. Svar nummer to kan således aldrig være det mest sandsynlige.

Imidlertid er det et fåtal af os, der indser dette, fordi vi bliver overbevist af den mere detaljerede beskrivelse i svarmulighed to. Dertil kommer, at stereotyper er så integreret en del af vores tankegang, at vi automatisk overfører disse på andre. Altså: Linda slår os som værende en person, der også oplagt ville engagere sig i en feminist-bevægelse.

Forsøget viste, at 85% af forsøgspersonerne valgte svarmulighed to, selvom det rent faktuelt og logisk var åbenlyst forkert.

Men vores menneskelige, vanehungrende hjerne ER ikke logisk. Den fungerer ofte irrationelt, tanker kommer og går som skyer på himlen, og vi er derfor nødt til at blive mere bevidste omkring dette faktum for at kunne bryde de vaner, vi ikke finder hensigtsmæssige. Det gælder som ledere, iværksættere og mennesker.

I sidste ende handler det om vores evne til at lytte højere – læs mere på www.listenlouder.dk.

Denne artikel er skrevet af foredragsholder og innovationsekspert Jonathan Løw.

Dagens Gossip