Vanrøgtede får: Statsadvokat kræver skærpet straf til byrådsmedlem

Ved byretten blev Carsten Veile (S) idømt en bøde å 15.000 kroner, fordi han sidste vinter vanrøgtede sine seks får.

Dommen faldt den 11. september, men Statsadvokaten har sammen med Rigsadvokaten vurderet, at straffen bør være hårdere.

Derfor er sagen nu anket til landsretten i Viborg, hvor byrådspolitikerens overtrædelse af dyreværnsloven skal behandles påny.

Selv valgte han at modtage dommen for at få ro. Derfor er han ked af, at sagen nu skal køre ved endnu en retsinstans.

- Det vil gøre mig ti år ældre, at skulle igennem denne sag ved retten endnu engang. Det er ikke menneskeligt at køre sagen videre, siger Carsten Veile til Skive Folkeblad.

Beslutningen om at anke dommen kommer efter at Statsadvokaten har vurderet tilsvarende sager. Og altså på den baggrund vurderet, at dommen fra byretten er for mild.

Dagens Gossip

Dagens TV