Vanvidsbilist fra Sakskøbing anholdt for 10. gang uden kørekort

Skrevet af Michael Lauritsen

13/03/2013

Dagens topnyheder

Den 50-årige mand fra Sakskøbing, der blev anholdt efter vanvidskørsel ved Holeby mandag eftermiddag, er nu varetægtsfængslet i fire uger. 

Det besluttede dommeren efter endt grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster.

Efter anholdelsen viste det sig, at den 50-årige ni gange tidligere havde gjort sig skyldig i kørsel i frakendelsestiden, skriver Folketidende.dk.

Ud over kørsel i frakendelsestiden er han også sigtet for at bringe andres liv i fare, for ulovlig tvang, spirituskørsel, brugstyveri, tyveri og flere overtrædelser af færdselsloven.

Ved afhøring hos politiet i går forklarede han, at han ikke kunne huske noget fra bilturen.