Vanvidsbilist indrømmer rådden kørsel: Bøder venter for over 10.000 kroner - se videoen her

En 18-årig mand fra Skanderborg fortryder formentlig, at han med en video på internettet har pralet og viste, at han kørte over for blandt andet rødt lys i Skanderborg.

Dagens.dk offentliggjorde den 2. april mandens video, hvor man på optagelserne tydeligt så den 18-årige mand bevidst køre over for rødt lys. Desuden kørte han langt over de tilladte 60 km/t på Ladegårdsbakken.

Lokalpolitiet er færdige med at efterforske sagen og manden har fået fem sigtelser. I det ene lyskryds kørte han over for gult og rødt. I et andet lyskryds kørte han over for rødt. Han kørte for stærkt. Politiets opmåling viser, at han har kørt 100 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 60 km/t.

Den 18-årige mand har aldrig haft kørekort. Det bliver han også sigtet for. Desuden kørte han bil uden sele på.

- Han har indrømmet alle sigtelserne og det koster ham bøder for over 10.000 kroner, fortæller Kristian Juliussen fra lokalpolitiet i Skanderborg til Dagens.dk.

Videoen blev optaget af en kammerat, der sad ved siden af den 18-årige bilist. I videoen kan man se, at to lyskryds passeres i høj fart. I det første lyskryds køres der over for gult, mens det andet lyskryds er rødt, da manden for fuld fart drøner over krydset, selv om der ikke er grønt. Manden viser til sidst i klippet, at han er meget tilfreds med sin hasarderede og vanvittige køretur.

Du kan gense videoen nedenunder......

 

Dagens Gossip

Dagens TV