Var hjemløs teenager: Nu er hun topmodel

Skrevet af Lotte Sørensen

06/09/2013

Mest læste i dag

Da Lauren Lambert var 15 år, lå en glamourøs fremtid ikke just i kortene. Den lille indvandrerpige fra den caribiske ø St. Lucia levede i et fattigt hjem i London, hvor hun konstant skændtes med sin mor, der kæmpede med en depression.

Skænderierne tog overhånd, og Lauren Lambert blev smidt ud af hjemmet.

Første nat måtte hun sove på en bænk i en park, siden overnattede hun ved venner og bekendte. Det stod på i flere måneder, indtil hun fik en plads i et botilbud. 

To år senere fik hun sin egen lejlighed, og i dag går hun en lys fremtid i møde efter at have vundet tv-programmet Britain & Ireland's Next Top Model, skriver thesun.co.uk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- At gå fra at sove på en parkbænk til at vinde det her føles uvirkelig, siger hun.

Hun har nu travlt med at forberede sig til modeugen i London, hvor hun har flere jobs. Hun har desuden vundet en reklamekampagne for make up-giganten Revlon og hårproduktet Tres Emme.

Det var supermodellen Elle MacPherson, sangerinden Danii Minogue og modellen Tyson Beckford, der valgte den 23-årige kvinde som vinderen af konkurrencen.

- Det har været en lang og hård rejse. Men det beviser, at bare fordi du har haft det svært i dine teenageår, betyder det ikke, at du ikke kan skabe et godt liv, siger hun.

Se flere modelbilleder af Lauren Lambert.