Varmrøget laks med lun auberginesalat

Varmrøget laks med lun auberginesalat. Fantastisk som frokostret eller et aftenmåltid, der ikke ligger for tungt i maven.

Til to personer skal du bruge:

2 varmrøgede laksefileter (á ca. 125g)
2 auberginer
Saften af 1 citron
300g cherrytomater
1 bundt forårsløg
Olivenolie til at stege i
Havsalt og sort peber

Sådan gør du
Skær auberginerne i ca. 1 cm. tykke skiver og gnid dem ind i salt. Lad aubergineskiverne trække i op til 30 minutter, hvorefter saltet børstet af. Saltet hjælper til at trække bitterstoffer ud af auberginen.

Pensl aubergineskiverne med olivenolie og dryp dem med citronsaft. Steg dem på en pande over lav varme. Krydr med havsalt og peber.

Skær cherrytomaterne i kvarte og forårsløgene i tynde skiver.

Bland de varme aubergineskiver sammen med cherrytomater og forårsløg og server til et lækkert stykke varmrøget laks.

God appetit.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

Sabine Murati er 26 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Dagens Gossip