Vejarbejde spærrer motorvej ved Vejle

Vejdirektoratet oplyser, at lukningen, der kun kommer til at påvirke vejen i sydgående retning, gælder fra afkørsel 59 Hornstrup til afkørsel 60 Vejle Nord. Trafikanterne skal køre af ved Hornstrup og på motorvejen igen ved Vejle Nord.

Natten til torsdag den 19. september lukkes frakørsel 60 Vejle Nord. Det betyder, at trafikanterne skal benytte 59 Hornstrup eller 61 Vejle Syd til at komme af motorvejen.

Lukningerne skyldes det afsluttende slidlagsarbejde på strækningen.

Trafikken i dagtimerne vil også være påvirket i perioden i sydgående retning. Trafikanterne skal køre i to spor langs midterautoværnet. Hastigheden vil som i dag være maksimalt 80 km/t.

Når arbejdet er færdiggjort torsdag morgen, vil der være tre motorvejsspor i hver retning mellem 59 Hornstrup og 60 Vejle Nord.

BNB

Dagens Gossip