Vejle dummer sig i oprykningskamp med nyt nederlag

Skrevet af admin

21/04/2016

Mest læste i dag

Fodboldklubben Vejle forsømte torsdag aften muligheden for at komme op på tredjepladsen i den næstbedste række.

Den østjyske klub tabte 0-2 ude til FC Roskilde, der frister en tilværelse i den nedre ende af rækken.

Morten Nielsen bragte hjemmeholdet foran midt i anden halvleg, og gæsterne formåede ikke at svare igen.

I stedet slog Martin Engbæk Andersen sejren fast med lidt under et kvarter tilbage.

Det er Vejles andet nederlag i træk, efter at klubben for en uge siden tabte 2-3 hjemme til FC Helsingør.

Med nederlaget til FC Roskilde hænger Vejle fast på fjerdepladsen i rækken. Klubben har 43 point for 27 kampe.

Det er to point færre end Silkeborg, der indtager tredjepladsen med 45 point for 26 kampe.

Efter sæsonens 33 runder rykker de tre bedste hold op i Alka Superligaen.

FC Roskilde rykker med sejren op som nummer ni med 31 point for 27 kampe.

/ritzau/