Vejle et skridt nærmere Superligaen

Og fredag aften tog klubben et nyt skridt mod fodboldens bedste selskab i Danmark.

Vejle Boldklub Kolding hentede alle tre point i aftenkampen på Tingbjerg Ground og sendte dermed Brønshøj helt ud af oprykningskampen, der nu reelt er et væddeløb mellem tre heste: FC Vestsjælland, Vejle og Viborg.

Østjyderne kom foran allerede efter inden, der var spillet to minutter. Hjemmeholdet fik ikke dækket ordentligt op ved et hjørnespark, og så kunne den unge Anders Albers Nielsen sætte hovedet på bolden og bringe gæsterne foran, inden kampen rigtigt var kommet igang.

Brønshøj forsøgte at kæmpe sig tilbage i kampen, men det var Vejle, der dominerede, og efter 36 minutter var det igen Andreas Albers, der var på pletten ved en dødbold. Målmand Kim Drejs fik ikke bokset et hjørnespark ordentligt væk, og så var Albers hurtigt over bolden, som han sparkede op i nettaget til 2-0 til udeholdet.

- Banerne er ikke til poleret spil i øjeblikket, men vi er skarpe på vores dødbolde. Derfor vinder vi, forklarede Vejles dobbelte målscorer efter kampen til TV3 Sport 1.

Bagud 0-2 så det sort ud for Hvepsene, og det blev endnu mørkere efter et kvarter i 2. halvleg, da Thomas Raun fik direkte rødt efter en grim stempling på Henrik Bødker. Tobias Grahn kom ind kort efter, og fem minutter før tid var gik svenskerens lange aflevering via Søren Weibel over til Simon Bræmers pande og i mål til 1-2. Det gav Brønshøj håb om et point, men det blev slukket kort efter, da Mark Leth Petersen begik et straffespark, som Erik Marxen elegant sparkede op i nettaget til slutresultatet 1-3.

Vejle kunne oven i købet glæde sig over, at Viborg på udebane måtte nøjes med uafgjort 1-1 mod Fredericia. Dermed er FC Vestsjælland i spidsen med 50 point, mens Vejle Boldklub Kolding på den anden oprykningsplads har 47 point, og Viborg følger efter på tredjepladsen med 45 point.

Dagens Gossip