Vejle faldt i premieren

Vejle Boldklub har skrevet sig ind i feltet af mulige oprykningskandidater, men de ambitioner fik en skidt start på tilværelsen.

Vendsyssel FF, der forventes at skulle slås for livet i bunden af 1. division, trak sig sejrrigt fra det opgør med de overbevisende cifre 3-1.

Den tidligere AaB'er Jens-Kristian Sørensen debuterede og bragte gæsterne i front efter en god halv times spil.

Efter et kvarters spil af anden halvleg fik Vejles Andreas Albers bragt balance i regnskabet, men netop som hjemmebanefavoritterne forsøgte at trykke på frem mod kampens afslutning slog Jesper Blicher til to gange. Første gang med et kvarter igen og Jesper Blicher passerede igen Kristian Fæste i Vejles mål til slutresultatet 3-1 kort før tid.

1766 tilskuere så Vejle få en uventet mager start på sæsonen, mens Vendsyssel FF kan rejse hjem med tre af den slags point, der kan vise sig rigtigt vigtige, når regnskabet skal gøres op næste sommer.

Dagens Gossip

Dagens TV