Vejle og Viborg delte i topopgør

Det var en af de såkaldte marginalkampe, der torsdag aften blev spillet i landets næstbedste fodboldrække, NordicBet Ligaen, hvor konsekvenserne ved et nederlag i begge mandskabers favør ville føre til koldsved og neglebideri i forhold til drømmene og ambitionerne om en oprykningsbillet til Superligaen.

Derfor var det måske også skæbnebesejlet, at opgøret mellem rækkens anden- og tredjeplads skulle ende uden sejrherrer, således spændingen i oprykningsstriden, der efterhånden tæller fire hold, kunne bevares lidt endnu.Første halvleg blev en taktisk affære, hvor største chance tilfaldt rækkens suveræne topscorer, Thomas Dalgaard, der kort før pausen og alene foran mål sendte bolden milevidt forbi.

I anden halvleg begyndt hjemmeholdet at tage mere fat og blive mere dominerende, og efter en times spil lykkedes det Vejle Boldklub Kolding at komme foran på et hovedstød af Azer Busuladzic til stor lettelse for hjemmeholdet.

Duften af Superliga var der for stund, men blot et kvarter senere ødelagde hjemmeholdets målmand, Kasper Jensen, festen i Nørreskoven, da han formåede at lave et indlysende og klumpet straffespark på Thomas Dalgaard. Den eksekverede topscoreren sig, og dermed kunne han fejre sin sæsonscoring nummer 23.

Efterfølgende tilfaldt flere store chancer til de to hold, mens den største igen havnede for Thomas Dalgaards fødder, der ligesom i første halvleg viste sig uskarp og ramte bolden dårligt.

Det resultat holdt hele vejen hjem, og dermed forbliver hjemmeholdet på andenpladsen - to point efter FC Vestsjælland - mens modstanderne fra Viborg FF åndede dem i nakken  to point længere nede i tabellen.

- Jeg skulle have lukket kampen til sidst. Jeg må sige, at jeg virkelig er skuffet over mig selv, lød det fra Thomas Dalgaard lige efter kampen til TV3 Sports udsendte reporter.

Spænding i toppen kan dog allerede blev opløst på søndag, når Vejle BK og Viborg FF allerede mødes igen i en udsat kamp fra tidligere på foråret.

Der resterer kun fem spillerunder, men begge mandskaber er sikret tre point mod FC Fyn, som er gået konkurs og ikke længere deltager i rækken. udover FC Vestsjælland, Vejle BK og Viborg FF kæmper også Lyngby med om de to oprykningspladser.

Dagens Gossip

Dagens TV