Vejle Sygehus fjerner personfølsomme oplysninger på internettet

Den afdeling på Vejle Sygehus, der ved en fejl har offentliggjort cpr-numre på patienter, er nu fjernet. Det oplyser Region Syddanmark.

Det er cpr-numre på patienter i et forskningsprojekt, hvor de kunne ses på internettet.

- Der er sket en fejl, som vi beklager meget dybt. Vi har nu fjernet oplysninger fra det offentligt tilgængelige net. Vi skriver nu rundt til de berørte patienter og giver dem en undskyldning, siger Niels Nørgaard Pedersen, der er administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, som sygehuset i Vejle er en del af.

De personfølsomme oplysninger skulle kun have været tilgængelige for den eller de få medarbejdere, som havde med forskningsprojektet at gøre, men er altså ved en fejl gjort synlige fra internettet. Sygehuset går nu i gang med at undersøge, hvordan fejlen kunne ske.

Region Syddanmark vil nu gennemgå procedurerne omkring håndteringen af personfølsomme oplysninger, så lignende fejl kan undgås i fremtiden.

Dagens Gossip